Tag Archive: Reboot


Efterår i Afgrunden…

Bestemt jo. Den skrækkelig Afgrund, hvor jomfruofringerne har været utallige, eksisterer skam endnu. Jeg har haft nogle udfald som følge af at jeg har været ramt af en virus, der har gjort mig uinspireret til at skrive et indlæg. Jeg vil jo gerne frembringe noget fornuftigt og nogenlunde læsevenligt, og jeg gider ikke hvis jeg bare skal skrive et kort indlæg om at nu har jeg endelig fået købt kaffe? – det er lidt en anden blog, som jeg forsøger at drive… men jeg håber da at det måske også lykkedes til nogenlunde grad. I det mindste føler jeg ikke at jeg på noget tidspunkt vil lukke bloggen pga manglende tid eller andre interesser her i mit liv. Jeg har trods alt ikke været blogger så længe, og jeg lærer stadigvæk… hvis min mester hed Obi-Wan, så ville han nok sige at jeg skal vælge de skrevne ord med omhu, hvilket jeg straks ville rette mig efter… han er jo trods alt Jedi-mester…

Jeg vil ikke lægge skjul på at der ikke er kommet så mange film hjem til min matrikel på det seneste. Jeg har haft det lidt småt med penge, men den anden dag forbarmede min gode, gamle mor sig over mig og købte en film på blu-ray til mig. Titlen var såmænd Zack Snyders’ “Man Of Steel”, som jeg faktisk allerede havde været i biografen at se, da den gik i de lokale omgivelser for nogle måneder siden. Jeg var ikke udpræget begejstret for filmen den gang, men jeg ville gerne se den igen – også især uden det skide 3D, som åbenbart alle nyere action- og effektfilm skal udsættes for. Men det gik altså hverken værre eller bedre, end at jeg fik den stukket i hænde den anden aften, og jeg smed den i afspilleren samme aften.

“Man Of Steel” er således et reboot af den klassiske fortælling om manden fra planeten Krypton. Alle kender vel nærmest historien, også selvom der måske er mange yngre typer, der aldrig har hørt om den før, men det bliver der rådet nogenlunde bod på med denne film. Efter en indledende og meget flot filmet start på filmen, hvor vi befinder os på Krypton, så får vi en længere forhistorie på hvordan den gode Cal-El bliver sendt ud i universet og mod Jorden. Jor-El (Russell Crowe) er i en indædt fight for racens overlevelse, og han bringer således de optegnelser med Cal-El og hans rejse. Den gale og lettere frustreret General Zod (Michael Shannon) prøver på at lave et kup, men bliver forhindret og sendt til afkøling i “The Phantom Zone”. Krypton kan dog ikke reddes, og alt imens Cal-Els lille fartøj flyver mod Jorden, så går planeten under. På Jorden finder vi den halvvoksne Cal-El, nu kaldet Clark Kent, der rejser fra job til job, men som også nogle gange må gribe til at bruge sine kræfter, hvilket han meget modvilligt gør, idet hans far, Jonanathan Kent (Kevin Costner) har rådet ham til noget andet. Han kan dog ikke holde sig skjult for evigt, og en næsvis reporter, Lois Lane (Amy Adams) er på sporet af ham, alt imens at General Zod pludselig også viser sin ankomst… nu er det altså på tide at den gode Cal-El/Clark viser sit format og i særdeleshed mod og kræfter.

Zack Snyders nye superhelte-opus “Man Of Steel” er en meget ambitiøs historie. Jeg føler at filmen var mange historier i en, og faktisk måske var der materiale nok til minimum to film, ligesom de gamle Richard Donner-filmatiseringer. Coming-of-age-fortællingen om Superman bliver desværre aldrig udredret nok til at man for alvor forstår hensigten bag at Superman gemmer sig i alle de år. Tempoet er ganske vist højt hele filmen igennem, og man sidder nogle gange og lige skal have pusten, fordi der er så mange ting der skal fortælles og forklares. Jeg tror helt sikkert at holdet bag, regner med at man har et vis forhånds-kendskab til denne historie om den udenjordiske fra Krypton. Der bliver simpelthen fløjet let og elegant henover den overordnet fortælling, og jeg savner mere detaljerigdom. Historien er for sig vidt okay, og jeg kunne godt lide starten på Krypton, selvom jeg grinede lidt, da Jor-El hoppede ombord på den flyveøgle – det var lidt Avatar-agtigt… men okay, grundlæggende fungerede det for mig, men jeg synes bare at det er sådan en skam at filmen faktisk også bruger så meget tid på starten, og så glemmer at få Clark Kents barndom med, men det kan jo være et vælg om at springe direkte til actionen. Nuvel, der er nogle elementer fra barndommen med, blandt andet hvor Clark redder sine medkammerater fra at lide druknedøden, da han skubber en skolebus op af en flod. Men det er hele tiden meningen at han skal holde sine kræfter i bero, angivelig fordi at hans far har sagt det. Den samtale hvor de to har snakket sammen og blevet enige om det, får vi bare aldrig at vide… men nu hvor jeg tænker over det, så gjorde  man jo heller ikke det i den gamle Richard Donner-film. Det ville jeg dog gerne have haft med i denne omgang.

Henry Cavill, der spiller rollen som Superman/Cal-El/Clark Kent gør det nogenlunde, men som Superman virker han lidt upersonlig, men han leverer dog fint nok i de fleste scener. Russell Crowe får lidt mere spilletid end Marlon Brando, hvis man endnu engang kan referere til den gamle filmserie. Amy Adams er en strålende Lois Lane, og Michael Shannon får meget ud af rollen som General Zod. Jeg synes dog stadigvæk at jeg mangler lidt, og filmens glanspolerede stil er noget helt andet end Christopher Nolans populære trilogi om Nattens Ridder. Man får det indtryk at Superman også har meget at bevise og han bærer hele planeten på sin stærke ryg. Jeg kommer hele tiden til at sammenligne filmen med den første Superman-film fra 1978, som jeg stadigvæk bedre kan lide… altså actionsekvenserne er selvfølgelig noget mere voldsomme og overdrevne end den gamle film, fordi at man nu kan gøre brug af CGI-effekter, og den stakkels by Metropolis må gå meget igennem.

Jeg tror dog at filmen nok skal løse sin opgave med at kickstarte en række af efterfølgere til “Man Of Steel”, og allerede nu er der jo snak om en 2’er, hvor selveste Batman også skal optræde. Det er dog kommet frem at det er Ben Affleck, der skal spille Bruce Wayne/Batman, hvilket sikkert nok skal dele vandene. Henry Cavill skulle således også vende tilbage som Stålmanden selv. Måske er dette et forsøg på at lave en Avengers-type film i DC-regi. Jeg vil dog gerne se en filmatisering af Justice League…

Nuvel, det skulle ikke være kappeklædt det hele, og jeg har bestemt også fået set andet. Jeg modtog for et stykke tid siden Sam Raimis “Evil Dead”-trilogi på blu-ray, så den anden aften sad jeg endnu engang og så de tre film igennem. Jeg må stadigvæk sige at jeg bedst kan lide den allerførste. Den er meget mere væmmelig og splatteragtigt end de to efterfølgere, der dog har nogle flere strenge at spille på når det kommer til humor og komik. Bruce Campbell er stadigvæk forrygende, og selvom billedekvaliteten var noget skuffende på high-def, så synes jeg alligevel at jeg er glad for at have dem samlet. Jeg havde tidligere investeret i Book Of The Dead-udgivelserne med henblik på “Evil Dead” og “Evil Dead 2”, men de er noget slasket efterhånden, og især 2’eren er ramt af tidens tegn. Jeg glæder mig selvfølgelig over enhver gensyn med denne herlige trilogi, der var med til at gøre Sam Raimi til et ikon i horrorkredse. Jeg har også de to første “Darkman”-film liggende, og for lige at vende tilbage til superhelte-universet, så venter der nok snart et gensyn af Spiderman-filmene, som jeg også stadigvæk er meget tilfreds med…ihvertfald dem med Tobey McGuire i hovedrollen… det seneste reboot “The Amazing Spiderman” var nogenlunde, men Andrew Garfield var en meget dårlig Peter Parker.

Og ja, i dag er det sidste dag i måneden og jeg kan se på min konto, at der endelig er gået penge ind, hvilket glæder mig… det har gjort at jeg har bestilt lidt fra henholdsvis Laserdisken og det svenske firma, Ginza, der har et væld af film til en flad svensk 10-krone, og det er enormt billigt…man skal lige sluge et stort beløb for gebyr og porto, men når det er gjort, så kan man finde mange gode titler til meget billige penge… det er man jo altid glad for, og der er faktisk også nogle danske udgivelser imellem.

Nu er det jo ved at være tid til at købe julegaver til dem som man holder af, så det skal der selvfølgelig også være råd til, men jeg håber på at jeg kan få pengene til at slå til, så jeg kan lægge en bestilling hos Amazon… der er nogle film, lidt musik og faktisk også et par bøger, som jeg længe har haft kig på.

"Man Of Steel" er Zack Snyders nye superhelte-fortælling og samtidige reboot om historien om Superman. Forvent masser af flot action, men historien halter en smule og fortællingen bliver ikke forløst ordentlig. Jeg er stadigvæk i den overbevisning om at den gamle Superman-filmatisering af Richard Donner fra slut-70'erne er væsentlig bedre... også "Superman II" er rigtig god.. men nu får vi se, fordi efterfølgeren er allerede i støbeskeen...

“Man Of Steel” er Zack Snyders nye superhelte-fortælling og samtidige reboot om historien om Superman. Forvent masser af flot action, men historien halter en smule og fortællingen bliver ikke forløst ordentlig. Jeg er stadigvæk i den overbevisning om at den gamle Superman-filmatisering af Richard Donner fra slut-70’erne er væsentlig bedre… også “Superman II” er rigtig god.. men nu får vi se, fordi efterfølgeren er allerede i støbeskeen…

Reklamer

Beam me up, Scotty…

Jeg har netop genset J. J. Abrams’ enormt actionfyldte Star Trek-reboot, der meget passende bare hedder “Star Trek”, og skal forestille at foregå før den originale serie med det første møde mellem de mange klassiske karakterer, som vi alle kender og elsker fra det ikonske univers.

Som så mange andre, var jeg i biffen i 2009 for at se dette nye science fiction opus i fuld flor. Jeg er meget glad for Star Trek – jeg ved dog ikke om jeg vil kalde mig selv for hårdhudet ‘Trekkie’ eller ‘Trekker’, fordi jeg kan ikke rigtig huske hvad det var for et rummonster som Kirk bekæmper i flere af de meget sjove afsnit i den originale serie – der virkelig var banebydende, sågar var det en af de første serier hvor en sort kvinde spillede en fremtrædende rolle, og med implementeringen af en russer, så virkede serien i høj grad forud for sin tid. Selvom effekterne var elendige og kulisserne jammerlige, så er den originale serie fyldt med sjove påfund, og man morer sig kostelig. Den gang jeg var knægt, voksede jeg til gengæld op med serien “Star Trek: The Next Generation”, som jeg slavisk så hver eneste aften på Sky One-kanalen over vores parabol. Den har virkelig bragt mig mange gode minder, men som sagt, så er jeg nok ikke den gængse hardcore ‘Trekkie’ – selvom jeg dog ejer alle filmene i ganske gode dvd-udgivelser.

J. J. Abrams har instrueret en film, der er meget tro mod universet, og med Roberto Orci og Alex Kurtzmans sympatiske historie, så har vi her at gøre med visse ting, der har været meget brugt i serierne igennem tiden. Først og fremmest med en alternativ virkelighed, dernæst er der tale om tidsrejse og endelig forholdet mellem Kirk og Spock, der også kommer på flere prøvelser. Historien er for så vidt ganske okay, men den refererer ikke meget til den legendariske sætning: “To boldly go, where no one has gone before…” – i stedet får vi også en intergalaktisk rumkrig mellem romulanerne og Føderationen. Der er flere af filmene, der har flirtet med det før – f.eks. i “First Contact”, hvor kaptajn Jean-Luc Picard og hans besætning står over for den frygtelige trussel, der er The Borg. Det er nu okay, fordi man sidder og venter på action, og det får man rigeligt af. J. J. Abrams har valgt at vise flere afgørende øjeblikke med hurtige kamerabevægelser og klip, som sætter actionen i højsædet. Men forholdet mellem Kirk og Spock er også på kogepunktet, og de to gamle venner må gå gruelig meget igennem – først hader de hinanden, så forstår de hinanden og sluttelig bliver de gode venner. Men jeg kan nok aldrig rigtig forstå den lidt mærkelige kærlighedshistorie mellem Uhura og Spock? Den havde jeg ikke lige set komme, men det bliver forhåbentlig uddybet i film nummer to, der er hastig på vej.

Filmens cast er meget veloplagt. Chris Pine og Zachary Quinto er to gode valg som henholdsvis de unge Kirk og Spock, og så er der jo Leonard Nimoy, der gentager sin rolle, for guderne må vide hvilken gang, som den gamle Spock. Det var sgu et herligt gensyn med den gamle logikker. Resten af holdet ser også ganske fornuftigt ud: Zöe Saldana er flot og sød som Uhura, John Cho er god som Sulu (selvom man godt kan savne lidt den gamle homoseksuelle buksetrold, George Takei), Karl Urban forsøger sig godt som Bones McCoy, men jeg er nok for meget nostalgiker til ikke at foretrække DeForest Kelley i den rolle, han gjorde det virkelig godt. Ellers ses Anton Yelchin som den unge Chekov og endelig selvfølgelig Simon Pegg som Scotty, der er blevet gjort til en helt igennem komisk figur – lidt mærkværdigt, men hvad pokker, det går sgu nok… han søger da i det mindste for et par grin, så atmosfæren ikke er helt tyk af gravalvorlige indfald.

En af de mest mindeværdige ting ved den gamle serie og filmene iøvrigt er den fremragende musik af Jerry Goldsmith. Den dygtige komponist er desværre ikke længere iblandt os, men hans arvtager Michael Giacchino har nu også skabt et ganske godt score – dog uden brug af det formidable tema, som ellers har fuldt seriens karakterer i tykt og tyndt i mange år. Jeg prøvede bevidst at nærlytte efter scoret, og jeg fandt det virkelig godt.

Som sagt er der jo en 2’er på vej, og jeg ved ikke meget om den, men jeg ved dog at de fleste skuespillere vender tilbage til deres roller, som nu må siges at være deres. Den originale serie har nok flere af de gode skuespillere, som jeg noget bedre kan lide end den lidt sterile serie om den næste generation. Men jeg er spændt på at se hvor vidt de kan drive denne nye serie -der er slet ingen tvivl om at jeg vil sidde med begge øjne og ører åbne og følge med i at hvad dette nye Star Trek-univers foretager sig, men det eneste jeg sådan set håber på er at de er tro imod det gamle univers og de oprindelige skuespillere samt deres karakterer. Det er også J. J. Abrams der sidder i instruktørstolen næste gang, så vi kan nok forvente os endnu mere hårdtpumpet action end den første – så håber jeg bare at historien følger med.

Hvis man får lyst til at dykke mere ned i fankulturen bag Star Trek, så vil jeg gerne anbefale de to geniale dokumentarprogrammer “Trekkies” og “Trekkies 2”, der virkelig går tæt på Star Treks enorme skare af mere eller mindre gale fans. De er virkelig et studie i sig selv, og jeg tager hatten af for at man kan være så dedikeret til et enkelt univers.

“Star Trek: Into Darkness” er iøvrigt planlagt til at få premiere i juni 2013.