Tag Archive: Star Wars


Novembernat… stillle nat…

Hej – jeg er tilbage med nogle ord, der måske kan virke anmassende på nogle, men jeg følger alligevel at jeg ville lave en opdatering. Der er immervæk gået nogle uger, og jeg sidder tilbage som en ussel mand – nuvist, jeg vidste godt at de sumpskildpadder ikke var de mest renelige, men alligevel  – jeg har næsten aldrig haft et kæledyr før, så hvordan skulle jeg vide det!!!???

Ovenstående er en mental projektion af mit 10-årige jeg, der kæmpede en brav kamp med et par sumpskildpadder, netop fordi at “TMNT” var det vildeste på det givne tidspunkt, og fordi at mit 10-årige jeg ikke ville give slip på fantasien om at være en forkælet møgunge!  – hold da kæft, hvor var livet mere simpelt den gang, hvor det var sådan noget man skændes over.. jeg er dog stadigvæk i live, og lad mig forklare jer hvad jeg bruger en fredag aften på, hvor der er J-dag…. – der er typisk masseslagsmål i gaderne, så jeg vælger at sidde hjemme i mit eget trygge hjem, og bælle … ja, det startede med øl, og nu er det vodka/sportsvand – hvad fanden er nu det for noget…? – jeg sidder bare og pimper helt vildt imens verden går af lave, og jeg lige så godt kan begynde med en landsindsamling, der gør at jeg og mine ligesindede kan få den rette og mest passende tøj at have på..

Og ja, nok engang sidder man stille og nærværende tilbage og sipper lidt kølig aftensvæske i sig, mens man håber at verdenen nok skal klare sig endnu engang. Jeg har haft en fantastisk god aften i selskab med mange nye ansigter på den mutation, der der Sørensens Exploitation Cinemas Forum! – jo jo – just, when they think that I am dead – they pull me back in! – masser af morskaber på denne nystartet Facebook-forum… jeg har det ihvertfald rigtig godt imens jeg er der, og stemningen er god og ikke alt for bidsker… – selvom man også kan fornemme at der er mange fanboys – vi værner jo om vores favoritter!?

Men nu hvor vi ser bort fra alt uhyggelige og væmmelige, så fik jeg et par fim med posten og nogle soundtracks:

postnyt

Der er nogle gode sager – jeg vil iøvrigt gerne sige at jeg drikker kaffe.. og jeg drikker den sort! – lige så sort som Darth Vaders røvhul – fordi jeg er fandeme træt af alt det der Cafe Latte-halløj – i gamle dage hed det “Kaffe med mælk”! – men okay – “Project A-Ko” har jeg altid haft lyst til at se, lige siden at jeg først så en reklame for den tilbage i midt-90’erne? – imagine that… så skulle der gå næsten 20 år!? – “Bad Channels” skulle være en ret fjollet og cheesy sci-fi gyser, så den har jeg selvfølgelig kæmpestore forhåbninger til! – og de to soundtracks – “E.T.” er et jubilæum-score, som jeg havde i forvejen, men det var en del af et dvd-bokssæt, og jeg ville gerne have musikken for sig.. og endelig selvfølgelig musikken til den originale holy trilogy… der er tale om 2-disk udgivelser til hver film, så der er nok at glædes over… bokssættet er limited iøvrigt – jeg har nummer 10.279…

Når det kommer til filmkiggeriet, så halter jeg nogle gange bagefter… sandheden er at jeg til tider har svært ved at samle mig om en enkelt film i 1½ time eller mere, typisk fordi at jeg så stener musik i stedet, eller læser bøger, som jeg virkelig skal til med igen… men film er jo også dejlig, og noget som vi alle kan være med til … så det er selvfølgelig noget som jeg vender tilbage, nu også hvor jeg er blevet en voksen mand!?

Der er ikke meget mere at berette – det blev et særdeles kort indlæg – men det kan måske være en god ting, da jeg tidligere havde særdeles svært ved at begrænse mig. This is me – bad to the booooone!!

*Dette indlæg blev skrevet i sammenspil med musikken til “Star Trek: Into Darkness”…*

Reklamer

Afgrunden åbner sig, og ud af den, stiger en lykkerider, der ved hjælp af sin selvlysende hest og mægtige ildspyd har til sinde at hævne alverdens uret og bringe balance til det som de kalder “Kraften”…?

Nå – det er vist en helt anden historie… og en der ikke lige er passende her i dag/nat, hvor jeg nedfælder disse ord. Jeg er tilbage med en lille update. Jeg har nok engang ikke været så aktiv, men jeg har ikke følt mig særlig kreativ og har haft lidt svært ved at finde frem til noget, der kunne være aktuelt. Jeg har sågar ikke set så mange film, som jeg gerne ville, men jeg har dog set nogle stykker, der godt kunne retfærdiggøre et indlæg. En af de film som jeg virkelig blev begejstret over, er selvfølgelig “Gravity” (sorry, Henrik)… men jeg kunne virkelig godt lide den, og synes at den er et lille filmteknisk mirakel. Historien var forholdsvis simpel, og skuespillet okay, men effekterne var helt i topklasse og lydsiden imponerende. Den er bestemt værd at anbefale.

Well, jeg ville egentlig ikke indlede med en snak om en specifik film, men derimod lige vise at jeg har fået noget nyt op på væggene i min mellemgang. Jeg har jo trods alt boet her i over 3½ år, og som jeg tidligere har skrevet, så havde jeg aldrig prioriteret mine vægge særlig højt. Men nu skal det være anderledes! og jeg er så småt ved at pynte hele lejligheden op. Jeg mangler stadigvæk en del, men jeg er godt på vej. Det anser jeg bestemt som noget positivt. Man kan måske ane et tema, når man ser billederne, men det er ren og skær tilfældigheder.

plakatmellemgang1

 

Idet der er tale om skråvægge, så kan jeg jo desværre ikke indramme dem. Det tror jeg da ihvertfald ikke? – jeg har ikke i sinde at forsøge, men som man kan se på billedet, så er der tale om to ganske ikoniske film, som vi alle kender og holder af. Plakaterne var på tilbud, så de var meget billige, og da de er lidt mindre, end dem som jeg vil indramme, så valgte jeg at hænge dem op her. Jeg valgte bevidst denne version af “Star Wars”, da jeg synes at denne ser mere episk ud, end den anden, der virker lidt mere straight forward. Arnold pynter jo ganske pænt “Terminator”-plakaten, og det er et fantastisk billede. Hver gang jeg går forbi den, så minder den mig om at jeg snart skal se den første film i serien igen…det må så absolut være en god ting!

plakatmellemgang2

 

Dernæst kommer vi til “Flash Gordon”, eller som der står: “På dansk JENS LYN). Denne plakat købte jeg hos en sælger, som jeg traf på et forum, mener jeg. Han havde et væld af plakater til salg, og jeg regner med at der er tale om en original plakat, hvor de andre var genoptryk. Den er virkelig cool, og jeg er enorm glad for at han solgte den til mig. Længe havde jeg truet med at hænge den op, men jeg ville egentlig have haft den indrammet, men nu sagde jeg altså…hvad pokker, og smed den op på væggen. Jeg er vild med den plakat, og den tegnede udgave af Sam J. Jones ser forrygende ud. Filmen er nemlig en personlig favorit, og selvom den er både cheesy og fjollet, så synes jeg at den er fantastisk underholdende, og når man trækker lidt på smilebåndet undervejs, og griner med, så synes jeg også at meget af filmens mission er lykkes. Og jeg takker mange gange for Ornella Muti!

plakatmellemgang3

 

Herover er plakaterne fra en anden vinkel. Jeg beklager meget alt roderiet, men når man er ungkarl, så tænker man ikke videre over det, når man tager billeder. Der kan man iøvrigt også se nogle af de film, som jeg mangler at se… der er nogle stykker efterhånden! Anyway – plakaterne pynter nu min væg, og jeg er meget, meget tilfreds. På billedet kan man også se det rumskib, som jeg fik med, da jeg købte “E. T.”-bokssættet, hvor den medfølger. Ganske fornemt, og jeg er godt tilfreds – men jeg mangler stadigvæk meget, før jeg er helt tilfreds med min lejlighed. Meget mere merchandise, og flere plakater er lige hvad den trænger til og sukker efter. Desværre har jeg en hulens masse pap og skidt og kanel liggende…efterladenskaber fra de pakker, som der er blevet sendt til min matrikel. Jeg regner vel med at jeg bliver nødt til at rydde op på et tidspunkt.

Nå, jeg har jo set lidt film også, til trods for at jeg ikke har set så mange som jeg gerne ville. Jeg genså “Pacific Rim”, og det er stadigvæk en virkelig god film. Jeg havde ikke set den siden jeg så den i biografen, og den er vældig, vældig underholdende. Historien er ligetil og karakterne fine, selvom jeg i biografen havde problemer med at kende forskel på nogle af ‘the good guys’. Men jeg kan virkelig godt lide den. Jeg synes at den minder mig en del om nogle japanske tegnefilm, hvor der også indegår kæmperobotter i kamp mod gigantiske monstre. En af dem, som jeg tænker på – er “Neon Genesis Evangelion”, som er en fantastisk anime-serie. Jeg ved ikke om holdet bag “Pacific Rim” har set den serie, men jeg mistænker dem lidt for det. Filmen kan ihvertfald i den grad anbefales. Tempoet er højt, effekterne imponerende og soundtracket fantastisk! – der er godt nok ikke plads til så mange kærlige scener, men det ville heller ikke passe ind i trit med resten af værket. Jeg synes at den er fin som den er.

I går fik jeg lige smækket den noget kuriøse Satankult-film, “Devil’s Rain” i afspilleren. Ernest Borgnine spiller en leder af en satankult, som vil have fat i en meget værdifuld bog. William Shatner, Tom Selleck og John Travolta medvirker også. Sjov film, der dog også havde sine fejl. Make-uppen var faktisk ganske okay, og der var mange af de medvirkende, som skulle se ud til at ikke have nogle øjne, hvilket blev skabt ganske godt. Historien starter lige med det samme, og først et stykke inde i filmen, får vi igennem et flashback, forståelse for filmens handling. Ernest Borgnine var virkelig god i rollen – som altid, fristes man til at sige, men også William Shatner var fin og Tom Selleck ganske ok. John Travolta så man ikke så meget til – det var en ret lille rolle, men sjovt at hans karakter hedder ‘Danny’ – ligesom i “Grease”. Den gavmilde spilletid gjorde at man ikke begyndte at kede sig for alvor, inden det var slut, men jeg synes nu nok at der var rimelig mange smelte-scener i filmen. Well, den var da meget skæg.

Således fik jeg endelig kommet med en update. Jeg beklager meget at der skulle gå så længe siden sidst, men jeg håber at jeg er tilgivet – trods alt…

Jovist, der var faktisk engang hvor jeg var en snottet møgunge. Tidligere, way back i 90’erne…jeg vil tro omkring begyndelsen af 90’erne, var jeg jo en knægt i min bedste alder. Jeg var vild med legetøj som Transformers og Action Force og elskede superseje tegnefilm og spillefilm med modige helte, grimme fjender og mægtige slag. Jeg var nok en ret typisk knægt i den forstand, og min favoritfilm var nok den første “Star Wars” på daværende tidspunkt, men jeg var åben for nye input.

I en lille by i Thy, kaldet Koldby, lå engang en Brugsen. En sand rodebutik, men de havde utrolig mange spændende ting, alt fra kvalitets-legetøj til Landkær sodavand, og såmænd også et lille sortiment af videobånd. Jeg kan huske at jeg altid gik på rov imellem de forskellige spændende titler, og ofte var der ingenting af værdi, men pludselig en dag, fandt jeg noget interessant. Et videobånd med titlen: “Metalstorm” dukkede op, og jeg tror at jeg kan mindes at forsiden lovede noget i stil med både “Mad Max” og “Star Wars”, men endnu vildere og bedre!! – utrolig! – det var da lige noget for mig, så jeg bad og tryglerede mine forældre om at forære mig båndet, og det krævede flere besøg hos Brugsen, før de endelig gav efter, og købte det famøse videobånd til mig.

Så det var selvfølgelig med stor iver og glæde at jeg smækkede den i videomaskinen derhjemme, men hov? filmen var en tarvelig, billig og primitiv science fiction-film med frygtelige effekter og en historie, der trangerede det rene nonsens. Jeg var skuffet, og selvom jeg godt kunne lide denne type film, så synes jeg alligevel at jeg ikke fortjente det her. Så filmen blev i min samling i flere år, indtil jeg flyttede til Aalborg, hvor jeg forærede den til en studiekammerat (der vistnok endte med at bruge den som et redskab til at holde et vindue åben)…

Well, for nogle uger faldt jeg pludselig over den på dvd hos Amazon. Efter lidt søgning på nettet og i mit sind, så var det klart at det var denne hersens film fra min ungdom. Nu er det sådan at ens filmsmag ændrer sig lidt med årene, og man bliver både klogere og mere erfaren, jo flere film man ser – så jeg besluttede mig faktisk for at bestille den på dvd. Den var ikke særlig dyr, så jeg mente nok at det kunne retfærdiggøres. Nu har jeg således netop genset filmen på dvd, og indtrykket var skam lidt bedre, men dog til den side, hvor jeg sagtens kunne sidde og smågrine lidt af filmens kvaliteter, fordi det er virkelig en dårlig, dårlig film. Jeg fandt således ud af at filmen var fra 1983, og sikkert inspireret af de førnævnte “Mad Max” og “Star Wars”, og meget vel lavet med det formål med at tjene nogle mønter på den store science fiction-succes som disse film medførte.

I filmen “Metalstorm” med undertitlen: “The Destruction Of Jared-Syn”, har vi en Mel Gibson-lignende type a la “Mad Max”, faktisk i sådan en grad, at jeg tror at de har hugget et eksemplar af hans kostume fra den film. Desværre har Jeffrey Byron som spiller hovedrollen i “Metalstorm” lige så meget karisma som et par brugte kondisko. Han er virkelig frygtelig, men det kan siges om stort set alle skuespillerne i filmen. Effekterne er rædselsfulde og mod slutningen er der en længere flyvesekvens, hvor vores helt jagter skurken på et par flyvende scootere, og det er meget, meget primitivt. Historien er stadigvæk noget vrøvl – det har 20 år ikke ændret på, og man sidder fortvivlet tilbage. Heldigvis er spilletiden ikke så omfattende, og man kan da heller ikke lade være med at smågrine lidt undervejs, fordi der er i sandhed mange tåbeligheder. Men på den anden side, så synes jeg også at sådan en film her, der måske umiddelbart ikke har mange positive ting ved sig, så mener jeg at den alligevel har sin berettelse, og den er meget sjov at se, hvis man er glad for virkelig billig science fiction og B-film. Iøvrigt er den også endda instrueret af B-films-kongen, Charles Band, der har lavet et utal af spøjse og tvivlsomme film. Jeg mener også at han har meget med filmselskabet, Full Moon Pictures, at gøre. Det er en sjov lille detalje.

Desværre er dvd’en ikke en særlig god udgivelse, og billedet er i et forfærdelig fullscreen 4:3-format, som ikke er så venlig overfor en fladskærm. Der er sågar ikke engang en menu på dvd’en, der bare starter historien med det samme, men det er nok også meget godt – fordi man er jo sikkert så spændt på at se filmen (bemærk… ironisk tonefald). Heldigvis var udgivelsen dog billig, så der er alligevel noget retfærdighed til.

Well, det var en sjov lille tilbagevenden til min ungdom, og minderne væltede frem, imens jeg så filmen, så nok engang må jeg erkende at jeg kom i det nostalgiske hjørne. Sikke noget, men det er vel et tegn på at man er levende og ikke bare et væsen uden følelser. Tjah, det kan måske nåes endnu.

metalstorm

Livstegn fra Afgrunden…

Jeg må med skam i stemmen beklage at jeg ikke har været så aktiv på bloggen. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg vil karakterisere som den egentlig årsag hertil, men jeg har været så doven, træt og søvnig, at man skulle tro at jeg havde pådraget mig en slem omgang narkolepsi. Det var vist ikke tilfældet, og “the sleeping gigant” er begyndt at røre på sig igen. Mine krogede hænder har grebet fat i de små sivstykker, der stod og glanede omkring Afgrundens begyndelse. Og med nærmest umenneskelig kraft, så har jeg hevet mig op på fastlandet, og undslippet det kvælende dyb…

Men jeg har faktisk haft gang i nogle ting. Jeg fandt pludselig ud af at jeg havde boet i min lejlighed i 3+ år, og endnu ikke havde noget på væggene. Tidligere havde jeg afskrevet det, fordi jeg har mange skråvægge i lejligheden, men med et kæmpe suk, så indså jeg at jeg måtte gøre noget, og resultatet blev sådan set okay:

plakat1

 

Plakaten er fra Roman Polanskis foruroligende, men ikke destro mindre utrolig fremragende “Repulsion” eller på dansk “Chok”… en eminent film. Jeg mener at det var Polanskis første engelske film, og foruden en fremragende præstation af Catherine Deneuve, så var den også spækket med interessante ideer i form af spændende kameravinkler og effekter. Man tror vitterlig på at den stakkels Cathrine Deneuve er ved at blive ganske sindsyg. Iøvrigt kan man på billedet også se nogle af mine dvd-film, som der står stakket sådan lidt uholdbart, men sådan skal det jo nok være, når man bor på noget begrænset plads i en ydmyg 2-værelses-lejlighed.

Nuvel, jeg har også fået set lidt film…. selvfølgelig… i går så jeg Nicolas Winding Refns “Only God Forgives” med Ryan Gosling og Kristin Scott Thomas. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal synes om den gode Refn. Jeg har set omtrent alle hans film, og de er alle på grænsen af det prætentiøse og nærmer sig det kedsommelige. “Only God Forgives” var dog okay. Den var meget voldelig og dialogfattig, og jeg fattede ikke helt hensigten med ham den thailandske politimand. Ryan Gosling er endnu engang med som den meget fåmælte “helt”, eller jeg må sige at jeg ved ikke om den var ham der var helten, eller den førnævnte thailandske politimand. Filmen formåede ikke at få mig op i det røde felt, men jeg var også lidt bombet da jeg så den. Det skal dog siges at Kristin Scott Thomas fuldstændig stjæler billedet, når hun er på… hun spiller en noget magtbegærelig og lidt humørsyg dame, der også får som hun har fortjent i sidste ende. Jeg kunne mægtig godt lide “Drive”, der jo også var med Ryan Gosling, og sammen med “Bleeder”, der nok stadigvæk er min yndlingsfilm af Winding Refn, så beviser det da at han alligevel godt kan lave interessante film. “Valhalla Rising” er dog så grænsesøgende elendig, kedsommelig og uvirksom at den med det samme, ryger på bunden af listen.

Ellers må jeg sige at jeg ser frem til det bliver den første februar… nok mest pga. at der klikker nogle mønter ind, men jeg skal også se at få købt nogle gaver til min alderende far, der har fødselsdag i årets anden måned. Det bliver sikkert en film og lidt andet snask… tror ikke at jeg skal bestille en stripper ligefrem…men der er en del film som der kunne være interessante at få hjem til samlingen… men jeg er også blevet åben for nogle flere plakater, som jeg synes at der skal op på væggen. Jeg sonderer lige terrænet på the world wide web. Andet merchandise, især noget der refererer til film har også min interesse… jeg vil gerne vise at jeg er filmfan, så derfor kunne jeg godt tænke mig at pynte lejligheden med noget andet end mine Bodybuilder-pokaler… og med alt den sne, der nu er kommet til landet, så skal Pakkeposten gå noget varsom… well, jeg har tillid til ham – han plejer at være meget dygtig til sit job.

Som sagt, køber jeg også lidt merchandise i ny og næ, og derfor investerede jeg også i en ny kaffekrus til mit køkken:

nytkrus

Og ja, jeg er også fan af “Star Wars”. Ihvertfald den oprindelig trilogi. Jeg synes at den nye serie drukner for meget i computereffekter, og skuespillet er så stift, for slet ikke at snakke om Jar Jar Binks! – den kæmpenar. Jeg var også en af dem, der i 1999 stod i kø foran Thisted Kino 1-2-3, så jeg kunne veksle mine penge til nogle biografbilletter til den længeventet “Episode I”… og gudhjælpemig om man ikke blev skuffet. Den første skuffelse kom allerede med den indledende tekst, der stod på dansk!  – John Williams’ musik var dog rigtig fin, men skuespillet, anført af en skrækkelig Liam Neeson var virkelig stygt. Da “Episode II” udkom i biffen, der sad jeg endnu engang klar i mørket, men resultatet var stort set det samme… endnu en dårlig film… og jeg sad virkelig og længtes efter den magi som den oprindelige trilogi bestod af. Nu har Disney jo købt rettighederne og de pønser på endnu en trilogi – med den første film i 2015. Jeg ved ikke helt, men måske kan man blive overrasket – det ville da virkelig være dejlig. Og med hensyn til teksten på kaffekruset, så vil jeg proklamere: “Don’t we all?”…

Nå, det var ihvertfald lige en status over mit liv lige nu. Jeg er stadigvæk i live, men bliver også ramt af nogle søvnangreb til tider, og min økonomi er ikke så imponerende lige nu, og jeg magter ikke lige at vise de film som jeg har modtaget siden seneste opdatering. Men jeg venter en pakke fra Amazon i næste uge, så der bliver måske mulighed for at se hvilke godter, der har fundet vej til den mægtige gab, der er den bundløse Afgrund. Den skal jo have sin føde fra tid til anden…

Så kom man da lige ind i juli måned med et veltilrettelagt hop. Jeg er jo i den lykkelige situation at min nuværende tilstand tillader mig lidt økonomisk råderum i begyndelse af hver måned… og med min kompagnon i banken i form af verdens bedste bankdame, så har jeg mulighed for at bestille noget guf op til den 1. – og denne gang har jeg netop gjort det… Amazon blev selvfølgelig den Internetforhandler, der må klare min bestilling som modsvar til en økonomisk gevinst. Jeg har netop modtaget pakken i dag, og idet det var den lidt klejne Pakkepost i dag, så havde jeg mine bange anelser for om hvorvidt han nu kunne bære min ret så omfattende bestilling. Heldigvis lykkes det og jeg har netop flået pakken op og kigget indholdet igennem. Jeg er tilfreds – selvom jeg nu nok snart skal have investeret i en ny steelbook-udgivelse … jeg kan godt lide når der er gjort lidt ud af udgivelsen, og det synes jeg typisk at der er gjort ved steelbooksene. Anyway her følger lige nogle ord om indholdet af pakken:

amazonjuli

Ja, sådan så den altså ud – i sin pureste form, inden jeg fik mine skarpe, væmmelige klør i den. Mit syrende mundvand ramte den op toppen, så tapet smeltede bort, hvilket gjorde at den var ganske let at åbne. Indeni var der pakket noget så tilpas…:

amazonjuli2

 

Jeg er begyndt at gå meget efter tilbudene på min wishlist, så hvis jeg opdager at der er noget der er radikalt nedsat udover det sædvanelige – så bestiller jeg det typisk (et eksempel er at jeg lige har bestilt kombi-udgaven af Hammer Studios Dracula på blu-ray/dvd til under 10 pund)…desværre er der også nogle gange at man må betale det som det koster, og det er især tilfældet med nogle af de artikler som jeg havde bestilt denne gang…men der er dog ingen tvivl om at det var en stor pakke – også større end hvad jeg normalt køber for, men det var, som jeg nævnte i indledningen, pga. at vi nu skiftede måned, og så var der lige lidt ekstra på kontoen, hvilket jeg selvfølgelig skulle veksle hos Amazon. Det blev således til tre gange musikudgivelser, tre gange enkelte blu-ray, et blu-ray-bokssæt og endelig hele tolv dvd’er. Ganske imponerende må man sige. Prisen var dog også noget høj, men igen, det er jo generelt billigere at købe dvd’er end blu-ray, så det er også derfor at der er så mange dvd’er med… plus det faktum at ikke alle titler er ude på blu-ray. En billig blu-ray-film var dog “Contraband” – actionfilmen med blandt andre Mark Wahlberg, som jeg fandt til 5 pund – det er et godt køb… nu har jeg godt nok ikke set filmen, men den bliver næppe billigere.

amazonjuli3

 

Ja, på ovenstående billede kan man se hvilke sager der var med i pakken. Der er således den nye skive med det svenske vikinge-metalband Amon Amarth – i udgaven med ekstra EP. Der er en cd med det progressive rockband Coheed & Cambria, og endelig en cd med bandet Orgy, som jeg lyttede en del til i slutningen af 90’erne… (det var samtidig med min interesse for Marilyn Manson, og så lavede de iøvrigt et kick-ass cover af New Order’s “Blue Monday”)… jeg lytter til cd’en nu, og kan konstatere at indtil videre er coveret også det bedste nummer på skiven. Well, hvis vi fortsætter med blu-ray, så kan man se allerede nævnte “Contraband”. Dertil kommer “Odd Man Out” – en klassisk britisk film noir med James Mason, som jeg lige har set i den ganske udmærkede spionfilm “5 Fingers”. Jeg kan godt lide en rigtig spændende film noir, og James Mason er jo en glimrende skuespiller, så den glæder jeg mig til at se. Foruden de nævnte, så købte jeg også biografi-filmen om Ray Charles på digibook blu-ray. Filmen der bare hedder “Ray” var naturligvis en meget omtalt film, og Jamie Foxx skulle være god i hovedrollen. Jeg forventer dog ikke at blive blæst væk, fordi musikken nok ikke appellerer så meget til mig som fan, men jeg synes at disse digibook-udgivelser er ret fornemme, og da jeg ikke havde set filmen, så besluttede jeg mig for at købe den. Endelig slutter jeg blu-ray-købene af med den komplette “Star Wars”-saga. Jeg er dog ikke stor fan af alle de ændringer som George Lucas efterhånden har forhekset sagaen med. Jeg tror også at jeg beholder mine amerikanske dvd’er, hvor den gamle trilogis biografudgaver stadigvæk er inkluderet. Men det skal nok blive godt at se sagaen i funklende high def… den var dog ret dyr, men regner med at den nok skal bringe mig meget lykke – man er jo glad for serien… jeg ved dog ikke helt hvad jeg skal sige til den nye planlagte trilogi fra Disney? Only time will tell on that one, I guess… men forventningerne er indtil videre noget lunken.

Afslutningsvis er der så dvd’erne. Der trækkes på et bredt spektrum. Der er Clint Eastwood-baseball-filmen “Trouble With The Curve” – det er ikke en film der er instrueret af Clint, men blot en som han medvirker i, til trods for at han ellers havde trukket sig tilbage som skuespiller… jeg regner med at den er noget interessant og med et godt manuskript, siden han kunne lokkes igen. Videre i bunken finder vi musikfilmen “Mission To Lars”, om verdens største Lars Ulrich-fan… Metallicas trommeslager og eksildansker har jo et ganske godt ry, og jeg glæder mig til at se filmen, der skulle være både varm og sympatisk. Så fandt jeg den gamle Disney-film, “Condorman”, som jeg kan huske fra min barndom. Detaljerne er desværre udeblevet, men husker en mand i den der samme dragt, så det skal nok blive spændende at se den igen. Jeg fandt også “This Island Earth” – en gammel 50’er science fiction-basker, der nok skal få smilet frem. Videre kommer vi til “Holy Motors”, som Per Juul Carlsen udråbte til 2012s bedste film. Jeg ved ikke alverden om den, andet end at den skulle være ret så speciel… og velsagtens også meget fransk! … Jeg har også fået et par film med Hit-Girl herself…Chloë Grace Moretz… hun sparker jo så gruelig røv i “Kick Ass”, og sikkert det samme i efterfølgeren, som jeg håber at se i biffen her til august. Titlerne er “Hick” – lidt en roadmovie-agtig film, og så en god gammeldags horrorfilm i form af “Hallowed Ground”… Jeg fik også et par komedier med i pakken. Jeg har på fornemmeren at de begge er indie-film. “Moving McAllister” med blandt andre Mila Kunis, Jon Heder og Rutger Hauer og så “Daydream Nation”, der skulle være i stil med “Juno”, hvilket er en film som jeg vil betegne som en moderne klassiker indenfor ungdomsfilm. Hvorvidt “Daydream Nation” kan leve op til dette må jo vise sig… Endvidere fik jeg også “White Palace”, en dampende hed kærlighedsfilm om en moden kvinde (Susan Sarandon) og en yngre mand (James Spader)… så kan jeg da altid invitere en dame på besøg…bare det ikke er endnu en fesen “9½ Weeks”-inspireret film. Og så glæder jeg mig til at se Bill Murray som Hunter S. Thompson i “Where The Buffalo Roam”… jeg synes at “Fear And Loathing In Las Vegas” er en ret fornøjelig film… jeg er meget spændt på at se om de gakkede Bill Murray og Peter Boyle kan overgå Johnny Depp og Belnicio Del Toro…og så som den legendariske rosin i pølseenden, så kommer der dæleme en italiener… Maurizio Lucidi’s “The Designated Victim” – i en uncut dvd-udgivelse med utrolige Tomas Milian i hovedrollen – jeg er generelt ret vild med italienersnask, så denne måtte jeg naturligvis også eje. Disse gule dvd-covers fra Shameless er ret dekorative, så det ser godt ud på hylden, også selvom der har været nogle fusere imellem.

Well, there you have it… det var mine nye indkøb for denne gang. På grund af nogle ret så insisterende søvnangreb, har jeg ikke set så meget film… jeg håber dog at jeg kan få kigget lidt flimmer i weekenden, også selvom jeg nok mest er til at høre lidt musik for tiden…tjah, det ændrer sig helt sikkert om nogle dage, og så er jeg klar til at blive forbløffet af endnu flere udskejelser, der udspiller sig i Husalteret. Ikke dårlig.

 

Deroppe mod nord…

Jeg bor i et lille smørhul i det vidunderlige land, som der er Danmark. Thisted er navnet på byen, hvor min nuværende, ydmyge 2-værelses-lejlighed befinder sig. Ikke noget dårligt sted, selvom det nogle gange kan knibe lidt med pladsen, men jeg er glad for at bo her – det vil sige, at det er jeg i det meste af året. Der er nemlig en tilbagevendende begivenhed hver sommer, som gør at jeg må søge tilflugt i lejligheden med lukkede vinduer og et eget musikanlæg, der er skruet helt op på max… i denne weekend er der nemlig ‘Thy Rock’…hvor 10.000+ mennesker flokkes på den lokale Dyrskueplads og fester, drikker og sikkert har en pragtfuld stund. Jeg er dog ikke fan, særligt ikke af musikken, der typisk er for den lidt mere mainstreame tankegang, og som synes at både Kim Larsen, Rasmus Seebach og Johnny Madsen er nationale skatte.

Jeg sidder netop nu og varmer op med min egen helt, nemlig Ronnie James Dio, som er en af mine absolutte ynglings-vokalister igennem tiderne. En fremragende sanger, der samtidigt havde et ry for at være et særdeles indbydende, varmt og smilende menneske… en regulær good guy, der desværre måtte forlade vores rige alt for tidlig. Foruden hans tid som soloartist i bandet Dio, så er jeg også meget glad for hans bidrag til Black Sabbath, hvor han har sunget på en af mine alltime favorit-numre, titelnummeret på albummet “Heaven And Hell”. Selvom den gode Dio ikke længere er iblandt os, så lever hans musikarv videre, og jeg er utrolig glad for at kunne sætte pris på denne form for musik, der jo har meget mere at byde på end Kim Larsens mavesure nationalpoesi, Rasmus Seebachs feminine kærlighedssange eller Johnny Madsens bodegamelodier. Jeg vil til enhver tid hellere fordybe mig i den vidunderlige verden, som hedder heavy metal, fordi der er der altid en sang der passer perfekt til den personlige sindstilstand. Jeg er nok ikke den typiske ‘metalhead’, men jeg er stor tilhænger af musikken og kulturen, selvom jeg ikke er den mest hardcore udøver af den. Jeg vil altid forsvare den for den skrækkelige verden der findes derude, hvor X-Factor, dalende cd-salg, og alverdens poptoner inficerer den ganske klode. Det betyder også at jeg må tage afstand fra Thy Rock, der slet ikke er noget for mig… ja, i det hele taget er festivalmentaliteten nok ikke noget for undertegnet. Jeg har selvfølgelig prøvet at være til Roskilde Festival, da jeg var ung og dum… men nej, jeg magtede det ikke helt – så den oplevelse, til trods for noget rigtig godt musik og godt selskab, var ikke noget for mig. Jeg har det bedre med at sidde og lytte til cder, imens jeg brokker mig over ting som Thy Rock og deslige … det kan man vel nok forstå?

Well, selvfølgelig skal det hele ikke være så surt, så jeg har også taget forskud på næste måned, idet der jo gik penge ind på kontoen i dag! – hurra! – det måtte selvfølgelig udnyttes, og heldigvis havde Amazon åbnet. Jeg bestilte derfor straks nogle artikler, deriblandt både dvder, blu-ray og cder.. og jeg kom nok til at forivrige mig lidt, men nu skulle det jo være. Og endelig havde jeg råd og lyst til at investere i den komplette “Star Wars”-saga på blu-ray. Den var selvfølgelig noget dyr, men det er den overalt, og idet jeg, som sagt, nu havde nogle ekstra penge på kontoen, så måtte jeg jo bestille den denne dag. Dertil bestilte jeg blandt andet den nye cd med Amon Amarth – det mægtige svenske vikinge-metalband og remaket af William Lustigs fremragende 80’er-slasherfilm, “Maniac”… i den nye udgave spilles Joe Spinells rolle af Frodo himself, og jeg tvivler meget på at han kan overgå den fantastiske præstation af Joe Spinell, men lad os nu se. Jeg bestilte flere andre småting, men det førnævnte var nok top-3.

Nu er der blot tilbage at vente…

thyrock

Halløjsa. Ovenpå en weekend, der nu går på hæl, hvor regn, torden og blæst har huseret og raseret, og jeg, nok engang, har været ramt af nogle væmmelige søvnangreb, hvor jeg ikke rigtig kunne orientere mig om noget som helst… hverken film eller musik kunne trænge ind i mit plagede hoved og inficere min hjerne. Men i dag har været en ok dag. Solen er netop nu kommet frem, og jeg elsker et godt regn- og tordenvejr, men det kan nu også være ganske rart med lidt solskin… også selvom jeg ikke har en altan, hvor jeg kunne nyde kølige pilsnere fra en dertil indrettet køletaske. Nuvel – den anden dag så jeg en film, som jeg havde set nogle gange før, men som jeg alligevel altid synes at der er et kig værd. Titlen var såmænd “Fanboys” fra 2009 – en ganske morsom amerikansk ungdomskomedie med tryk på roadmovie og kultdyrkelse.

Med sagte stemme må jeg nok også stemme mig med i koret om at tilhøre den bevægelse som kaldes for “Fanboys”… det er vel betegnelse for de typer personager, der elsker “Star Wars”,” Star Trek” eller noget helt tredje og så dyrker det til den helt store Dødsstjerne-eksplosion. Jeg står jo nok med et ben i begge lejre, fordi jeg kan både lide “Star Wars” og “Star Trek”, hvilket tilsyneladende er et stort problem i filmen, fordi man kan ikke være fan af begge på en gang. Jeg er nok et råddent æg så, men jeg nyder stadigvæk at vende tilbage til en galakse for længe, længe siden eller rejse ud med USS Enterprise på nye eventyr. Som fanboy må man også investere både tid, penge og kærlighed i sin hobby – godt nok har jeg ikke længere så mange figurer rundt omkring, men jeg ejer naturligvis filmene bag min passion. Af Star Trek-serierne er jeg mest stemt for “The Original Series” fra 60’erne, og det selvom jeg voksede op med “The Next Generation” på min fjernsynsskærm næsten hver dag i mit barndomshjem. Den originale, hellige trilogi i “Star Wars”-universet så jeg også første gang som helt ung, og jeg var virkelig vild med den fra første akt, og den ikonske musik af John Williams er jeg aldrig vokset fra. Mit forhold til “Star Wars” er kølet en anelse nu…indrømmet, jeg nyder stadigvæk at se biografudgaverne af de gamle film med jævne mellemrum, men da George Lucas proklamrede at nu ville han indsætte CGI-effekter i filmene og genudgive dem, så var jeg ved at stå af…da Episode I skulle have premiere i 1999, havde jeg stået i mastrodontske regndråber og ventet på at købe billet til filmen… okay, der var vist overdækket, men jeg ville lige pynte lidt på historien… forventningens glæde var stor, men da jeg satte mig i biffen omkring klokken tolv midnat på den pågældende aften, så blev mit mandsmod og kærlighed til “Star Wars” total afvæbnet. En omgang kedelig, familievenlig mildt underholdende science fiction-pladder, der passede bedst til TV2 en søndag eftermiddag…og så den skide Jar Jar Blinks!?? – ikke lige en stor oplevelse. Desværre var det på samme maner at jeg så Episode II nogle år senere. Dog var jeg ikke til midnatsforestilling den gang, men jeg så filmen i biffen, og den var også bare…. dårlig?.. æv – jeg var meget skuffet. Heldigvis kan man jo altid gå tilbage til ægte filmmagi og se den originale trilogi, der er lysår bedre end Episode I-III.

Anyway, jeg ville jo skrive om “Fanboys” – der er en særdeles hyggelig og morsom lille sag, hvor konflikterne mellem “Star Wars”-supporterne og de såkaldte “Trekkies” mere end en gang kommer i søgelyset. Filmen repræsenterer en nørds våde drøm, måske en anelse uvidende, men trods alt – våd som bare pokker.

Historiens præmis er simpel. En gruppe venner planlægger at se Episode I før tid, og de planlægger en roadtrip tværs over USA til George Lucas’ Skywalker Ranch, for at se en råkopi. Grunden hertil er også at en af de unge lider af uhelbredelig kræft, og som et sidste ønske, vil de gerne give ham den gave, hvilket er meget sympatisk. Anyway – sådan en tur er ikke uden problemer, og de kommer forbi både “Trekkies” i Iowa (Kaptajn Kirks fødestat), en bøssebar, hvor stamgæsterne har hang til mandestrip og nogle kvindelige prostituerede, der snører vor venner i stor stil. Alt dette bare for et kig, men spørgsmålet er så om alle bestræbelserne er det hele værd?

Jeg kan rigtig godt lide “Fanboys”. Humoren i filmen er måske lidt småstupid og infantil, men nogle gange er det også nok for mit vedkommende – vel også sagtens derfor at jeg altid vender tilbage til Kevin Smiths filmografi. Historien er vældig underholdende skrevet, med en god portion nørderi blandet i som det ekstra saftige krydderi, der skal gøre vores filmiske bagværk til et velsmagende stykke underholdning. Skuespillerne, anført af Dan Fogler, Sam Huntington, Chris Marquette, Jay Baruchel og Kristen Bell gør det som de skal. De skal agere humoristiske marionetdukker i en grinagtig fortælling, der skal bringe tilskueren tættere på det at være ægte fan – også selvom man er nørd, og hvis man efter skoletiden, ikke laver andet end at spille videospil i sin mors garage (undskyld – tilbygning!)… der er dog også mange sjove camoer, deriblandt af Danny Trejo, Carrie Fisher, Seth Rogen, Ethan Suplee (som superfan Harry Knowles), Billy Dee Williams og ikke mindst William Shatner – sjov lille sammenblanding, men det bidrager gevaldigt til filmens høje tempo, hvor alle der har set “Star Wars” eller “Star Trek” eller dem begge – kan være med. Historien er måske også lige kort nok, men igen – det er garanteret for at man ikke skal kede sig for meget undervejs, og det gør man  dog heller ikke, fordi filmen er en fest.  Man bliver således mødt af utal af filmiske referencer, hvor man flere gange griber sig selv i at trække lidt på smilebåndet, fordi det er ganske godt fundet på – det kan være enten en sjov sætning eller sågar en hændelse – et eksempel er hvor den meget hårdføre kassevogn som de kører rundt i, brager igennem et stor skilt, og efterlader noget som man måske kunne forveksle med en vis Darth Vader – anyway, det er bare good, clean fun…

Selvfølgelig er der også nogle ulemper. Historien er sjov, men ikke videre nuanceret, og til tider virker den noget ulogisk. Skuespillerne er ok, men ikke noget særligt, og selvom tempoet er højt, så må man sige at den næsten har lidt for travlt, så det virker bare som joke-på-joke hele tiden, uden at man får tid til at fordøje de forskellige indtag. Well – filmen er dog sjov… og jeg kan sagtens anbefale den til alle ligesindende fans derude, fordi den er i sandhed utrolig morsom at følge. Så det er bare med at få den at se! – måske er det ikke årets sjoveste, men det er ihvertfald et godt bud på årets mest nørdede film.

Og ak og ve – nu kom solen og skinner mig lige ind i bægeret…synes sgu at jeg savner mit regnvejr igen, men sådan kan man jo ikke altid få det – den danske sommer er en skælmsk smuk kvinde, der nok siger at hun elsker dig, men samtidig efterlader dig bundet til sengen, imens hun sender et fingerkys afsted og styrer ud af døren med den sparsomme kontantbeholdning, som der befinder sig i min tegnebog. Uha, for en hård nyser… hvad kan man så lære af det? – ingenting overhovedet! – jeg ville gøre det hele igen og igen…!

Den amerikanske ungdomskomedie "Fanboys" fra 2009 er et humørfyldt bekendtskab. Her er det tilladt at være så nørdet som mulig, og kampen mellem "Star Wars"-fans og "Trekkies" er i fuld gang. Utallige gags med det i mente i filmen, men det er alt sammen en herlig lille omgang af seriøs science fiction-nørderi...

Den amerikanske ungdomskomedie “Fanboys” fra 2009 er et humørfyldt bekendtskab. Her er det tilladt at være så nørdet som mulig, og kampen mellem “Star Wars”-fans og “Trekkies” er i fuld gang. Utallige gags med det i mente i filmen, men det er alt sammen en herlig lille omgang af seriøs science fiction-nørderi…

Den originale "Star Wars"-trilogi kræver ikke så mange ord. Som filmfan i alt almindelighed er vel pensum, som altid fortjener at blive nævnt når man skal diskutere hvad verdens bedste film er... En fattig filmmager ved navn George Lucas ramte virkelig plet tilbage i 77, og filmens indflydelse er enorm...

Den originale “Star Wars”-trilogi kræver ikke så mange ord. Som filmfan i alt almindelighed er vel pensum, som altid fortjener at blive nævnt når man skal diskutere hvad verdens bedste film er… En fattig filmmager ved navn George Lucas ramte virkelig plet tilbage i 77, og filmens indflydelse er enorm…

Fødselsdag…

David Prowse, der uddødeliggjorde en af filmhistoriens største skurke, Darth Vader, fylder i dag 77 år…

Foruden den oprindelige “Star Wars”-trilogi, så medvirkede han også i et par Hammer-film og “Clockwork Orange” af Stanley Kubrick…