Tag Archive: Teenage Mutant Ninja Turtles


Ja, så blev det splittergaleme den tid igen. Sjovt nok, så synes jeg at det lige har været Juleaften… ufattelig at tænke på at der allerede er gået et år!? – og jeg må jo nok indrømme, at jeg her, på mine ældre dage, har øje for det dramatiske og hang til det nostalgiske. Jeg husker især Juleaften fra min barndom, hvor mine forældre et år havde gemt gaverne for min søster og jeg i bagagerummet i vores bil, og at vi forinden kun havde fået små gaver, hvilket jo er frygtelig for et barn i voksealderen, der har brug for at lade fantasien vandre, og hengive sig til alskens herligt legetøj, hvad enten det var “Teenage Mutant Ninja Turtles”, “Transformers” eller “Action Force”, som der var de primære ting i min barndom. Nu om dage, kræves der vist mere en smartphone eller en Ipad? – ja, tingene har godt nok ændret sig.

Her i mit voksenliv, har man jo tendens til at prioritere anerledes på en Juleaften – nu glæder jeg mig mindst lige så meget til maden og samværet. Gaver skal der selvfølgelig også være, men det er ikke længere mit drivpunkt, nu er jeg jo også blevet en gammel nar, så jeg sætter helt klart pris på nogle andre ting.

For at snakke lidt om året, der er gået, så vil jeg sige at en af de bedste film, som jeg har set i år, var Ron Howards “Rush” om de to F1-kørere, Niki Lauda og James Hunt…. hvem skulle have troet det? jeg er ikke så fanatisk med bilfilm, men jeg er begyndt at sætte meget mere pris på dem, så hvem ved, måske ender det med at jeg en dag, rent faktisk, sætter mig ned med en kop kaffe, et roligt sind og ser en “Fast And The Furious”-film? – jeg tvivler dog…

Men for at gøre en lang historie kort, så vil jeg gerne ønske alle en rigtig glædelig Jul her fra Afgrunden, hvor stanken af rådne lig, zombiers hærden og nattevæsnernes rumstering huserer i bedste stil. Undermennesket siger tak for de få læsere, der har forvildet sig herind ved et uheld. Jeg håber at alle får en fantastisk Juleaften… vi skrives ved senere…!

merrychristmasanimals

Dengang tilbage i det forrige århundrede, ja sågar årtusindende, der var det skønt at være knægt. Jeg voksede op om de af de yngste i 80’erne og havde min bebumset teenageperiode i 90’erne. Men jeg nåede at opleve alt det vidunderlige og coole legetøj, der for alvor er forbundet med 80’erne…Action Force, Transformers, Masters Of The Universe og ja, Teenage Mutant Ninja (Hero) Turtles… det var i sandhed et festfyrværkeri at være en snotunge i den tid.

Jeg vil betegne mig selv som en meget stor Turtles-fan. Jeg havde alt med det i sin tid – som jeg tidligere har skrevet, så alt fra figurerne, fartøjerne, tegneserier, tegnefilm, computerspil, klistermærker og sågar spillefilm – fordi der kom tre oprindelige spillefilm i begyndelsen af 90’erne. Den første kom faktisk i 1990, og var en pæn succes. Jeg så den i biffen i Snedsted (som jeg også tidligere har skrevet om), og jeg var meget begejstret. Den var sjov, vellykket og skildpadderne fungerede faktisk i form af skuespillere i dragter og så animatroniske enheder, der kunne betjene øjnene og mundene… det var bare allertides, og man blev for alvor suget ind i Ninja-paddernes forunderlige verden. Action var der masser af, men dog aldrig noget alt for alvorligt, så selv de allermindste og bedstemor ville kunne kigge med. Der var i sandhed Turtle-mania over hele verdenen.

Selvfølgelig skal man avle videre på sådan en succes. Resultatet blev at der allerede året efter kom en 2’er. “Teenage Mutant Ninja Turtles II – The Secret Of The Ooze”… endnu engang kunne man således følge Donatello, Raphael, Michaelangelo og Leonardo i deres kamp imod uretfærdighed. Endnu engang forvildede jeg mig ind i biffen, denne gang i Thisted dog, fordi jeg måtte naturligvis også se med, når Ninja-padderne slog til med deres formidable evner indenfor kampsport. Jeg kan huske at de andre i salen hujede og piftede, da padderne viste sig første gang. Den 11-årige jeg var vild med denne 2’er, selvom den var noget mere gakket end den første, og selvom vittighederne i den grad ikke var nær så morsomme, og filmen bød på en gæsteoptræden af Vanilla Ice og hans rædselsfulde dance-musik, så gik jeg meget glad ud af biografen endnu engang.

Alle gode gange tre. I 1993 kom den tredje Turtles-film ud i biografen, og jeg var endnu engang på plads. Men jeg kan huske, at selvom jeg i bilen på vej hjem udtrykte min begejstring for filmen og allerede havde mine egne planer om at skrive og sikkert også instruere og spille med i en 4’er, så virkede 3’eren noget mere diffus. Filmen sendte de fire padder og deres reporter-veninde, April O’Neil tilbage til 1600-tallets Japan, hvilket også gav filmen navnet “Turtles In Time”. Det ville nok have være et fantastisk afsnit af tegnefilmen, men som spillefilm var den noget på retur. Der var ingen tvivl om at det var den ringeste so far.

Jeg har så tilbragt denne morgen med at gense 2’eren og 3’eren nok engang, idet jeg bestilte dem for et par uger siden. Chokerende nok har jeg sidenhen erfaret at filmene udkommer på blu-ray i UK snart i en trible-feature, men det kan være nok det samme, fordi efter gensynet, så er jeg ikke i tvivl om at jeg ikke behøver en opgradering. 2’eren og 3’eren er i den grad ikke særlige morsomme længere, når man har udviklet sig til en 33-årig voksen mand med fuldskæg. 2’eren var rimelig, men grænsesøgende stupid, og jeg måtte hovedrystende se til, imens Ninja-padderne kæmpede sig igennem fodfolket, og nåede det endelige opgør mod Rivejernet, Flænseren eller Shredder, som han hed på engelsk. Skammelig nok medvirker den dygtige skuespiller, David Warner, endda i en rolle som videnskabsmand. Inden filmen går i gang, sendes en hyldest til dukkekongen, Jim Henson, hvis selskab sikkert har haft en finger med i spillet, når det kom til at skabe filmens figurer. Og det skulle da også vise sig at kvaliteten var noget højere end i den efterfølgende 3’er. “Secret Of The Ooze” er stadigvæk filmunderholdning på det jævne, men som 11-årig var man ligeglad, og bare der var en Ninja-padde med, så tror jeg sgu at jeg kunne have set tandpasta-reklamer i 1½ time. Som sagt er der ikke meget at komme efter som voksen, men den var sjov at se igen…

Og så til 3’eren. Uha, den er dårlig, men man må da give lidt kredit for kreativ tænkning, i og med at gøre Ninja-padderne til tidsrejsende skildpadder. Men den er bare så gennemført elendig og dårlig lavet. Ninja-padderne er blevet kedeligere og billigere at se på, og stemmeskuespillet er elendig, tiltrods for at de respektive skuespillere til Michaelangelo og Leonardo er med endnu, og at 80’er-stjernen, Corey Feldman ligger stemme til Donatello. Men da man skal høre på Ninja-paddernes mester, rotten Splinter, så er det en stemmeskuespiller, der helt sikkert, prøver på at lyde som Kevin Clash, der lagde stemme til rotten i de to første film, og her falder det bare helt til jorden. Men hovsa – ind kommer Elias Koates, i et gensyn som Casey Jones, der også medvirkede i den første film, men ikke engang han kan redde filmen. Jeg var 13 år, da jeg så filmen første gang, og selvom der er enkelte gode one-liners, så må man sige at resultatet bare ikke er holdbart. Det er virkelig en stinker, og det kan jeg godt tillade mig at sige her 20 år efter, fordi jeg har trods alt været blandt de største Turtles-fan. Jeg blev meget skuffet ved dette gensyn, og så vidt jeg husker, så er det også nok kun 2. eller 3. gang at jeg ser denne 3’er. “The Secret Of The Ooze” havde jeg trods alt på video, men ikke denne 3’er. Well, det er en skam at det endte sådan – ihvertfald som det ser ud foreløbelig.

Og hvad så her i 2013? – er Ninja-padderne færdige, glemte og skyllet ud i toilettet…? – nej – på ingen måde. Faktisk blev hele legetøjet relanceret for nogle år siden, og de har også levet et godt og sundt liv i tegneserie-universet og på tegnefilm. Der kom endda et animeret eventyr i 2007 i spillefilmslængde med flere prominente navne på rollelisten. Og i 2014 er der planlagt en hel ny film, med Hollywoodgodten Megan Fox i rollen som April O’Neil. Det skal nok blive interessant, og selvom jeg ikke er verdens største Turtles-fan længere, og ikke engang har set “TMNT” fra 2007, så er det ikke utænkelig at jeg bliver nødt til at se det nyeste kapitel i fortællingen om Ninja-padderne, når den udkommer næste år. Hvorvidt det så bliver i biffen eller i hjemmet vil tiden vise, men jeg skal nok forsøge at sænke paraderne og forelske mig i Ninja-paddernes verden endnu engang. Jeg føler ihvertfald at jeg skylder dem en chance, hvilket min 11-årige jeg sikkert vil medgive mig.

For en beskeden sum på Amazon, købte jeg denne double-feature med 2 dvd'er, der viste eventyret om de skøre Ninja-skildpadder i hele to film. Resultatet var meget svingende, men i og med at alle tre film snart udkommer på funklende blu-ray til noget mere bekostelig summer, så var jeg alligevel tilfreds med dette køb. I am canceling the upgrade... jeg tror sagtens at jeg kan klare mig med dvd-udgaven, fordi det er virkelig ikke Ingmar Bergman det her... men sjovt nok for et gammelt vrøvlehoved som undertegnet...

For en beskeden sum på Amazon, købte jeg denne double-feature med 2 dvd’er, der viste eventyret om de skøre Ninja-skildpadder i hele to film. Resultatet var meget svingende, men i og med at alle tre film snart udkommer på funklende blu-ray til noget mere bekostelig summer, så var jeg alligevel tilfreds med dette køb. I am canceling the upgrade… jeg tror sagtens at jeg kan klare mig med dvd-udgaven, fordi det er virkelig ikke Ingmar Bergman det her… men sjovt nok for et gammelt vrøvlehoved som undertegnet…

Ja, hvad kan jeg sige… jeg går og venter utålmodigt på den månedlige check fra det offentlige. Min konto har det ikke godt, og min købelyst endnu værre, idet jeg har en del gaver og sager som jeg skal have købt i næste måned… hvor der er noget af det der er lidt i det som man kalder for et begrænset antal… jeg håber virkelig ikke at de er udsolgt før jeg får talt med banken i morgen og arrangeret nogle kroner…

Anyway, nu pisker regnen søreme ned – efter nogle dage med alvorlig hedeslag. Jeg overlevede endnu engang det famøse marked, hvor jeg dog fik smagt både på Absinthen igen og hørt livemusik i baghaven i form af en fremragende harmonika-spiller… måske ikke så meget metal, men det passede perfekt til stemningen og der var ikke et øje tørt. Torden er der også nu – eller det vil jeg sige at det tror jeg da at der er…(måske var det bare en gammel bil, der skulle starte)…

Angående mit filmkiggeri, så er jeg endnu engang i færd med at sortere film inde i den lille stue. Det virker temmelig håbløs, og jeg ved snart ikke hvor jeg skal gøre af mine dvd’er. Egentlig ville jeg jo helst have dem stående fremme i stor stil, men det tillader min sparsomme lejlighed desværre ikke, pga. utallige skråvægge. I stedet står de dermed opmagasineret under en trappe… ikke et passende liv for så meget underholdning. Jeg er begyndt at sidde og glo YouTube-videoer af folk, der enten snakker om film, køber film eller viser deres samling frem. Der er nogle seriøse samlere derude, og jeg tror ikke engang at jeg kan tillade mig at sætte mig i samme bås som dem. Dog er der også mange mærkelige typer…jeg så en der havde den komplette samling af tv-serien “Full House” – på dansk “Hænderne Fulde”… hvem pokker har dog den serie? – det er en af de absolut værste komedieserier jeg har set… men okay, John Stamos er cool, men Bob Saget er et regulært fjols… well – det er ihvertfald en af de gamle travere på parabol. Men det er faktisk ganske interessant, når man ser videoer på den måde, så kan man ofte blive lidt overrasket. Foreksempel, så var der en gut der viste sjældne og o.o.p.-titler frem, og det var ganske spændende. Pludselig kommer han til en gammel 80’er-sag, der vistnok skulle være noget sjælden… det var da pudsig, tænkte jeg – den ser bekendt ud… og ganske vist, jeg fik rodet lidt i samlingen og fandt den frem:

makingcontact

 

Der var såmænd tale om Roland Emmerichs “Making Contact” fra midten af 80’erne. En tidstypisk og meget tro mod konceptet-tidlig film fra manden der sidenhen skulle lave katastrofefilm i stor stil. Jeg husker den ikke så godt, men regner med at jeg kan få den genset her en af dagene. Men jeg kan dog erindre at jeg synes at den mindede meget om Steven Spielbergs “E. T.” – der jo er en af 80’ernes store film – rent nostalgi fra barndommen. Well, der er to forskellige versioner af filmen i dette 2-disk sæt, men jeg husker noget om at der vistnok på den tyske version var lidt problemer med lyden… ja, jeg ved ikke helt – men jeg smider den sikkert i afspilleren en af dagene.

Men som jeg nævnte før, så er stuen i oprør. Filmsorteringen er i fuld gang, og jeg finder flere titler som jeg ellers havde investeret i på blu-ray, og som nu bare er overflødige på dvd… well, sådan går det jo når man insisterer på at opdatere samlingen. Jeg ser dog stadigvæk dvd-film, og det er helt sikkert også stadigvæk nok 90 procent af min samling, der er dvd. Jeg er netop blevet færdig med et Steve Martin-bokssæt med syv titler i. Der var blandt andet den fladpandede “The Jerk”, den ganske sympatiske “The Lonely Guy”, den ret morsomme “Bowfinger” og den glimrende “Parenthood” (som jeg ejede i forvejen). Desværre var der også nogle dårlige titler… “Sgt. Bilko” var ret nonsens…(og Henrik, den var faktisk baseret på den gamle tv-serie! – Imagine that… en tv-serie fra 50’erne?) – og “Dead Men Don’t Wear Plaid” vekslede imellem en herlig hyldest til den gamle film noir-genre og nutidig galskab. Bokssættet sluttes af med “Housesitter”, hvor Goldie Hawn sjæler billedet fra Steve Martin. Jeg ved ikke rigtig med ham der sølvræven, Steve Martin – jeg synes at han er fabelagtig i “Planes, Trains And Automobils”, hvor han passer perfekt ind i både rollen som overlegen forretningsmand og morsom modsvar til John Candys badegardinringe-sælger… En fantastisk film i det hele taget – og som må betegnes som en af John Hughes’ helt store voksen-komedier. Jeg elsker når jeg vender tilbage til den.

Men okay – selvom jeg har et alvorlig pladsproblem, så har jeg alligevel bestilt nogle nye produkter hjem til samlingen. Jeg glæder mig blandt andet til at modtage den komplette “Fars Fede Ferie” på blu-ray. Besynderligt nok er det danske bokssæt med denne klassiske komedie-serie uden “Fars Fede Juleferie”, der helt er undladt. Den er dog inkluderet i UK, så naturligvis skulle jeg have den derfra. Jeg beholder dog mine gamle dvd’er, idet de har et fantastisk cover af Chevy Chases ikonske rolle som den stressede familiefar. Jeg fik også bestilt 3’eren i “Hostel”-serien. Jeg har ikke set denne før, og jeg ved at det er noget med at handlingen nu vistnok er flyttet til Las Vegas… well – jeg forventer et mindre blodbad, og lidt horror skal man jo have. Ellers er min bestilling vist mest præget af opgraderinger. “The Goonies” som er en fantastisk 80’er-komedie af Joe Dante, var blandt andet med i bestillingen som blu-ray. Og så som et kuriøst indslag, så bestilte jeg en double feature-dvd med “Teenage Mutant Ninja Turtles” 2 og 3 – altså de gamle spillefilm fra start-90’erne. Jeg har allerede den første på dvd, og jeg kan huske at jeg har set dem alle i biffen – idet jeg var chokerende stor Turtles-fan – ligefrem fra tegnefilm, spillefilm, legetøj og tegneserier… ja sågar tyggegummi … forbavsende… nu er jeg selvfølgelig blevet voksen og har ikke sådanne tilbøjeligheder længere. Well, den komplette “Thundercats”-samling på dvd lurer stadigvæk i min Amazon-wishlist.

Men som sagt – i morgen er det payday – også for folk, der er fanget i deres lejlighed og lider af alvorlig paranoia for at gå udenfor en dør… heldigvis er der noget der hedder Internet-handel, og der skal sgu godt nok investeres i morgen – det er en garanti. Ellers må jeg gå den virtuelle tunge gang i min homebank og håbe på et positivt resultat. Det ville være lækkert med lidt ekstra, men what the hell…

Stuen i oprør!  Og det er ikke engang Mytteriet på Bounty... men derimod en lille stue i det nordvestlige Jylland. Sikke noget - og dvd'erne flyder over det hele... More space needed! ikke Headspace!

Stuen i oprør! Og det er ikke engang Mytteriet på Bounty… men derimod en lille stue i det nordvestlige Jylland. Sikke noget – og dvd’erne flyder over det hele… More space needed! ikke Headspace!