Nyt teenagecrush: Soska-søstrene…

Jeg beklager med kilometerdybe suk at jeg ikke har været så aktiv med et nyt indlæg i den seneste uges tid – faktisk har jeg været en smule ved siden af mig selv, og det har nok medført at jeg ikke helt har set så mange film som jeg havde håbet på… men nu er jeg dog tilbage for endnu en bemærkning…

Først og fremmest vil jeg lige sige at jeg nok har droppet at se “Lincoln” i biffen. Ærlig talt, så tror jeg at filmen er en smule tør, og selvom jeg anser mig selv som et oplyst menneske, med sunde interesser, der selvfølgelig også strækker sig til den amerikanske borgerkrig med slavernes frigørelse og deslige, så tror jeg alligevel at 2½ times historietime er for meget for en stakkels Mallrat… men det skal blive spændende at se til Oscarfesten, som den bliver belønnet for det autentiske indhold den besidder.

Nå, tilbage til dagligdagen og hvad fanden har man så fået tiden til at gå med? – joh jeg ved snart ikke – mit liv er inde i en periode, hvor der ikke sker så pokkers meget, og hvor jeg mest af alt ligner den enlige drueagurk der er tilbage i glasset, som ingen gider at spise – måske pga en lidt underlig gevækst på kroppen af den… Men det skal dog siges at min interesse for kvinder ikke er lagt i dvale, og med det i mente, kan jeg så afsløre at jeg nu har fået et nyt teenagecrush-agtig forelskelse – denne gang er der dog ikke tale om en enkelt fruentimmer, men derimod to vidunderlige, canadiske søstre…. de ukuelige Soska-søstre – Jen og Sylvia…

Grunden hertil var jeg at jeg så deres meget seværdige og originale, moderne horrorfilm “American Mary”, der havde den erfarne horrorskuespillerinde, Katharine Isabelle (“Ginger Snaps”-trilogien, “Freddy Vs. Jason”) i hovedrollen. Filmen er en ret mørk sag, med en twisted form for humor. Kort fortalt er vi her i “Bodymodification”-området – og det er bestemt ikke et emne som jeg kender alverden til, men det er et originalt værk og en historie som jeg ikke har set før. Den modbydelige stemning i filmen er gruopvækkende og de mange sleske kirurger og læger er væmmelige. Katharine Isabelle gør det virkelig godt i rollen, og hvis man allerede havde et godt øje til hende fra “Ginger Snaps”, så bør man bestemt også tjekke hende ud i denne film. Desuden medvirker søstrene selv som et meget sært tvillingepar fra Tyskland, komplet med tyk accent og det hele. Men at filmen er så medrivende en oplevelse er dog søstrene Soskas fortjeneste. De såkaldte “Twisted Twins” klemmer den sidste blodsdråbe ud af en historie med så meget bid og arrigskab at en muskelhund ville blive misunderlig. Selvom er der også lidt blod med i den, og selvom man måske er tilbøjelig til at kalde filmen for en mørk thriller, så synes jeg dog godt at det kan retfærdiggøres at karakterisere den som horror.

Nuvel – med denne store oplevelse i baghovedet, så satte jeg mig straks til computeren for at finde ud af hvilke andre produktioner, de to herlige kvinder havde haft gang i. Således fandt jeg ud af at de er temmelig nye i branchen, men at de dog havde lavet en anden film…som jeg straks bestilte hos Amazon… titlen var mundvandfremkaldende: “Dead Hooker In A Trunk”, så jeg kunne naturligvis næsten ikke vente med at se mere til min nye canadiske besættelse.

Jeg modtog filmen med den seneste pakke fra “The Company”, og var straks opsat på at bevæge mig endnu mere ind i tvillingernes vederstyggelige tankemønstre. Jeg blev dog mødt med en utrolig billig udseende independentfilm, der faktisk var rigtig underholdende. Historien var måske lidt rodet og man fandt aldrig rigtig ud af noget som helst, men der var masser af blodsprøjt og kontant action. Jen og Sylvia Soska spillede selv de dominerende roller, og lavede således sågar også deres egen stunts, imens de også har skrevet manuskriptet og instrueret… og vistnok også produceret den til dels…sikke et indie-projekt, og til trods for at vi er milevidt fra Hollywood, så føler man virkelig at søstrene har deres helt unikke måde at fortælle historier på, der er nærmest tale om en maskulin form for historieberetning, hvor der er masser af plads til action, blod og nederdrægtige karakterer. Jeg må også med denne film erklære mig kæmpefan af Soska-søstrene, og jeg kan slet ikke vente med at se hvad de finder på næste gang… jeg har på fornemmelsen at der er noget virkelig stort i vente.

Nåh ja, lige på falderebet, så så jeg Ole Bornedals nyeste horrorværk, den amerikanskproducerede “The Possession”. Udadtil en typisk dæmonbesættelsehistorie, der naturligvis er baseret på virkelige hændelser, som man bastant bliver påduttet i starten af filmen. Men der er tale om en lille variation. Her er baggrundhistorien baseret på jødisk overtro og ikke med katolske briller, som der faktisk  har haft lidt patent på at fortælle historier om dæmonbesættelse og eksorcisme. Jeg ved ikke rigtig – synes ikke at filmen sådan for alvor leverer varen. Bevares, skuespillerne var faktisk rigtig gode, og man kunne sætte sig ind i historien, men det hele er så godt som set før, navnlig da dæmonen viser sig i de yngste pige, komplet med hvide kontaktliniser og dæmonmakeup. Ole Bornedal har vel instrueret en ret standard horrorfortælling, der nok ikke kan imponere de mest kyniske horroreksperter, men hvis man ikke er særlig gammel eller ikke har et gennemgående kendskab til horrorfilm, så bør man måske tjekke filmen ud, fordi den har da nogle ok øjeblikke, men helt uhyggelig bliver den altså ikke.

Nu sidder jeg tilbage og kigger ud på den begyndende dag, hvor morgenlyset så småt er begyndt at indfinde sig. Sneen er jo kommet tilbage, så nu er der ingen undskyldninger for ikke at blive indendørs med et par nye filmoplevelser, eller måske at genfinde gamle favoritter. Jeg vil ihvertfald gøre netop det, og så vende tilbage, når jeg har mere nyt at fortælle fra min begrænsede hjernekapacitet.

De to canadiske filmmagere, Jen og Sylvia Soska må betegnes som nogle af horrorfilmens nye stjerner…de både skriver, instruer og spiller selv med i deres film, og deres talent er ret enestående… Et vidunderlig nyt bekendtskab.