Jovist, der var faktisk engang hvor jeg var en snottet møgunge. Tidligere, way back i 90’erne…jeg vil tro omkring begyndelsen af 90’erne, var jeg jo en knægt i min bedste alder. Jeg var vild med legetøj som Transformers og Action Force og elskede superseje tegnefilm og spillefilm med modige helte, grimme fjender og mægtige slag. Jeg var nok en ret typisk knægt i den forstand, og min favoritfilm var nok den første “Star Wars” på daværende tidspunkt, men jeg var åben for nye input.
I en lille by i Thy, kaldet Koldby, lå engang en Brugsen. En sand rodebutik, men de havde utrolig mange spændende ting, alt fra kvalitets-legetøj til Landkær sodavand, og såmænd også et lille sortiment af videobånd. Jeg kan huske at jeg altid gik på rov imellem de forskellige spændende titler, og ofte var der ingenting af værdi, men pludselig en dag, fandt jeg noget interessant. Et videobånd med titlen: “Metalstorm” dukkede op, og jeg tror at jeg kan mindes at forsiden lovede noget i stil med både “Mad Max” og “Star Wars”, men endnu vildere og bedre!! – utrolig! – det var da lige noget for mig, så jeg bad og tryglerede mine forældre om at forære mig båndet, og det krævede flere besøg hos Brugsen, før de endelig gav efter, og købte det famøse videobånd til mig.
Så det var selvfølgelig med stor iver og glæde at jeg smækkede den i videomaskinen derhjemme, men hov? filmen var en tarvelig, billig og primitiv science fiction-film med frygtelige effekter og en historie, der trangerede det rene nonsens. Jeg var skuffet, og selvom jeg godt kunne lide denne type film, så synes jeg alligevel at jeg ikke fortjente det her. Så filmen blev i min samling i flere år, indtil jeg flyttede til Aalborg, hvor jeg forærede den til en studiekammerat (der vistnok endte med at bruge den som et redskab til at holde et vindue åben)…
Well, for nogle uger faldt jeg pludselig over den på dvd hos Amazon. Efter lidt søgning på nettet og i mit sind, så var det klart at det var denne hersens film fra min ungdom. Nu er det sådan at ens filmsmag ændrer sig lidt med årene, og man bliver både klogere og mere erfaren, jo flere film man ser – så jeg besluttede mig faktisk for at bestille den på dvd. Den var ikke særlig dyr, så jeg mente nok at det kunne retfærdiggøres. Nu har jeg således netop genset filmen på dvd, og indtrykket var skam lidt bedre, men dog til den side, hvor jeg sagtens kunne sidde og smågrine lidt af filmens kvaliteter, fordi det er virkelig en dårlig, dårlig film. Jeg fandt således ud af at filmen var fra 1983, og sikkert inspireret af de førnævnte “Mad Max” og “Star Wars”, og meget vel lavet med det formål med at tjene nogle mønter på den store science fiction-succes som disse film medførte.
I filmen “Metalstorm” med undertitlen: “The Destruction Of Jared-Syn”, har vi en Mel Gibson-lignende type a la “Mad Max”, faktisk i sådan en grad, at jeg tror at de har hugget et eksemplar af hans kostume fra den film. Desværre har Jeffrey Byron som spiller hovedrollen i “Metalstorm” lige så meget karisma som et par brugte kondisko. Han er virkelig frygtelig, men det kan siges om stort set alle skuespillerne i filmen. Effekterne er rædselsfulde og mod slutningen er der en længere flyvesekvens, hvor vores helt jagter skurken på et par flyvende scootere, og det er meget, meget primitivt. Historien er stadigvæk noget vrøvl – det har 20 år ikke ændret på, og man sidder fortvivlet tilbage. Heldigvis er spilletiden ikke så omfattende, og man kan da heller ikke lade være med at smågrine lidt undervejs, fordi der er i sandhed mange tåbeligheder. Men på den anden side, så synes jeg også at sådan en film her, der måske umiddelbart ikke har mange positive ting ved sig, så mener jeg at den alligevel har sin berettelse, og den er meget sjov at se, hvis man er glad for virkelig billig science fiction og B-film. Iøvrigt er den også endda instrueret af B-films-kongen, Charles Band, der har lavet et utal af spøjse og tvivlsomme film. Jeg mener også at han har meget med filmselskabet, Full Moon Pictures, at gøre. Det er en sjov lille detalje.
Desværre er dvd’en ikke en særlig god udgivelse, og billedet er i et forfærdelig fullscreen 4:3-format, som ikke er så venlig overfor en fladskærm. Der er sågar ikke engang en menu på dvd’en, der bare starter historien med det samme, men det er nok også meget godt – fordi man er jo sikkert så spændt på at se filmen (bemærk… ironisk tonefald). Heldigvis var udgivelsen dog billig, så der er alligevel noget retfærdighed til.
Well, det var en sjov lille tilbagevenden til min ungdom, og minderne væltede frem, imens jeg så filmen, så nok engang må jeg erkende at jeg kom i det nostalgiske hjørne. Sikke noget, men det er vel et tegn på at man er levende og ikke bare et væsen uden følelser. Tjah, det kan måske nåes endnu.
Når de filmiske kvaliteter nu er hvad de er, tror jeg, jeg går udenom. Filmen kan jo ikke give mig den samme nostalgiske oplevelse.
Nej .. det er rigtig nok – jeg synes nu lige at jeg ville fortælle historien… du ved jo at jeg elsker nostalgi og levn fra fortiden… både barndomsminder og film.
Jamen jeg elsker også nostalgi, men har blot intet forhold til filmen.
Nej, men det er også en kuriøs film og såmænd ikke ret meget andet end en billig og bleg kopi af de film som jeg nævner… især Mad Max – hold da op…
Den er jeg til gengæld glad for, og synes stadigt etteren er bedst.
Ja, nemlig… jeg må indrømme at jeg glæder mig til den nye Mad Max, der skulle komme i 2015… så vidt jeg ved, så er det samme instruktør som til de tre første, men der er vist nok ingen Mel Gibson med…? Og ej heller Tina Turner…?
Hende kan jeg godt undvære og treeren er klart svagest.
Ja, 3’eren bliver for meget Hollywoodsk, hvorimod de to første virker mere som noget Ozsplotation…
Men hun har da en god sangstemme.
Jo da, det kan man vist ikke argumentere imod… men hun er også en dyr dame – hvor mange millioner var det ikke at hun kostede H.C. Andersens Jubilæum-showet?
Ja, det husker jeg, og dengang var hun ovenikøbet godt oppe i årene. Så dog stadigt godt ud, hvis man er til hendes type, der kan virke lidt maskulin.
Ja, prædikatet, “Rockmama” bærer hun ihvertfald pænt. Men den mest maskuline kvinde som jeg kan komme i tanke om er Grace Jones… og hun er bestemt ikke særlig attraktiv… nærmere lidt skræmmende…
Men ikke hvis man hedder Thorsen og er stor som et hus.
Nej, det undrer mig… men han har da også en lidt sær smag? slangekvinder….og Grace Jones???
Han ligner en mand der kan styre hende.
Tror nærmere at det er Grace Jones, der styrer mændene… bare se på de der øjne… de kan medføre så meget skade… meget mere end 100 piskeslag…
Jeg indrømmer, hun er lidt uhyggelig.
Men sært nok ganske muskuløs? – måske er det med til at fremhæve det maskuline? – hun minder lidt om en bodybuilder-type… og dem kan jeg ikke rigtig synes om…
Næh for megen fitness gør kvinder maskuline. Puha!
Der er intet galt med kvinder, der er lidt sporty, men det kan virkelig også overdrives. Jeg kan vist alligevel bedst lide kvinder med lidt former…
Ja, uden for mange mavemuskler.
Ja, det kan også blive lige uhyggeligt noget… tænk bare på sådan en russisk vægtløfter…?
Jeg synes de kvindelige bodybuildere er værre at se på.
Ja, smurt ind i babyolie og så på en scene, hvor de står og skal spænde deres muskler.. det er ikke særlig sexet…
Næh, puha, og så er de sjovt nok alle mørkebrune.
Ja, de må have klippekort til et solcenter…
Selvbruner.
Been there, done that… i et tidligere liv, hvor jeg efterlignede George Hamilton…
Som du ved er jeg bleg som et lig.
Ja… det er jo lige det, men jeg regner da også med at din fremtoning skal passe til dit hjem. Gravkammeret ville være noget andet, hvis du var lige så brun som et møbel fra 70’erne…
Ja, der er ingen sol i krypten, og desuden blev jeg voldsomt forbrændt af solen i min barndom, og ønsker ikke at udfordre skæbnen yderligere.
Ja, man bliver jo stærkere af erfaringer… og sådan en omgang forbrændthed lyder ikke godt… så er det bedre at være indebrændt…
Eller som jeg, udbrændt.
Nåh ja, – “It is better to burn out, than fade away”…?